Gratis hjemmeside - tjekbox.one web design

Gå til indhold
GRATIS hjemmeside
Herunder har vi samlet nyttige råd og vejledninger, hvis du ønsker at gå i gang med at lave din egen hjemmeside.
Kan jeg selv lave en GRATIS hjemmeside?
Det korte svar er: Ja! Det kan du sagtens! På følgende hjemmeside kan du se en sammenligning af de bedste gratis hjemmeside byggere. De udmærker sig alle på forskellige områder, så brug lidt tid til at undersøge hver enkelt. Mange af dem er baseret på skabeloner, hvor du blot skal indtaste dine egne oplysninger og tilføje de ønskede funktioner. Du bliver skridt for skridt guidet igennem processen. En meget populær hjemmesidebygger er selvfølgelig WORDPRESS, hvor du i løbet af få minutter kan lave en flot hjemmeside. Der er desuden rig mulighed for at udbygge hjemmesiden med forskellige funktioner.
.
GRATIS eller...
Det er dog med disse gratis tjenester lige som med fyren der deler gratis t-shirts ud på strøget. Der er ofte reklamer på…
 
Skal du blot lave en hjemmeside til at vise dine feriebilleder til familien, så kan man måske godt leve med at der er reklamebannere på siden. Men skal du lave en hjemmeside til dit firma, vil det virke meget uprofessionelt. Undgå derfor reklamer på din hjemmeside. Din kunde må ikke være i tvivl om hvad det er du ønsker at sælge og hvem det er, der står bag hjemmesiden.
 
Vær derfor opmærksom på følgende når du vælger de 'gratis' løsninger:
Reklamer på din hjemmeside gør den uoverskuelig
De "gratis" løsninger er ofte baseret på reklamer...
> De gratis løsninger har ofte lange komplicerede domænenavne

https://wordpress.com/pages/dinhjemmeside.wordpress.com

sådan ser et gratis domænenavn ud hos WORDPRESS!
Din hjemmeside bør i stedet have et domænenavn der er nemt at huske. F.eks tjekbox.one! Ønsker du at undgå de lange domænenavne, skal du købe abonnement hos WORDPRESS eller en af de andre tjenester. De kan fås fra kr. 60.- mdl.

>Hvordan finder jeg et domænenavn?

Hos  UnoEuro   kan du nemt se om dit foretrukne domænenavn er ledigt. Det er også nemt at bestille et domæne her. Her kan du også for under kr. 20 få et Webhotel (hvad er dette).  
Vælger man et af deres abonnementer får man både domæne og webhotel til en meget favorabel pris, og du risikerer ikke at din gratis hjemmesideleverandør pludselig drejer nøglen om og alt dit arbejde med din hjemmeside er spildt.
På UnoEuro får du dog ikke nogen hjælp til at designe din hjemmeside. Her må du altså enten købe software der kan hjælpe dig, eller du må lære at programmere helt fra starten, hvilket er et projekt der kan tage årevis.

> Gratis betyder ofte at du må lægge betydelige kræfter i projektet

Spørgsmålet om man kan lave sin egen hjemmeside, svarer til spørgsmålet: Kan jeg bygge min egen garage, eller sy min egen brudekjole? Svaret er at det kan man selvfølgelig, men man må være villig til at investere tid, kræfter og energi i projektet. Og så skal man helst synes det er sjovt!
Før du kaster dig ud i at skabe en hjemmeside til din virksomhed, bør du derfor overveje, om det ikke kan betale sig at hyre en professionel til at udføre arbejdet. På den måde får du ekspert hjælp, og du har samtidig mulighed for løbende at få hjælp til at udføre service på siden.
 

Vidste du det?
HVAD ER ET WEB HOTEL?
Det er her din hjemmeside bor til leje. Når andre vil besøge din hjemmeside, skal de blot indtaste din adresse, dit web domæne, og straks bliver de guidet til det web hotel du har booket til din hjemmeside

FIF
EN GOD HJEMMESIDE AFHÆNGER AF 3 ELEMENTER:
Form Indhold Funktion
En god hjemmeside bør være indbydende og tiltrækkende
Hvilken FORM skal en god hjemmeside have?
Snakker vi om at sælge mælk, så er FORM selve mælkekartonen. Det er indpakningen. Farver, struktur og grafiske elementer spiller sammen om at skabe en oplevelse af produktet. Her taler vi altså om den oplevelse man får når man står med produktet i hånden. Hvilken mælk vil du vælge hvis du står med to mælkekartoner, der er næsten identiske i pris? Læser du teksten på mælkekartonen for at se hvor koen har gået på græs? Eller vælger du den der rent visuelt tiltaler dig mest?
En god hjemmeside bør have informativt indhold
Selve indpakningen kan være nok så farverig og indbydende, men hvis ikke INDHOLDET svarer til forventningerne, står man tilbage med en flad fornemmelse. Står der Økologisk Mælk på pakken, så må indholdet svare til beskrivelsen. Før du begynder at fylde indhold på din hjemmeside, bør du derfor nøje overveje hvilket produkt du tilbyder. Men ikke nok med det... Det er også vigtigt at kende din typiske kunde. Er det Gourmet-kokken der satser på kvalitet, eller Frederiksberg-ægteparret der går ind for økologi og dyrevelfærd? Når du ved hvem din typiske kunde er, vil du bedre være i stand til at skrive tekster der appellerer til netop dem.
Fungerer hjemmesiden efter hensigten?
FUNKTION dækker over to begreber: Interaktion og reaktion. Man kan bedst illustrere det med et eksempel: Har du en røremaskine, så sker der en interaktion, når man trykker på startknappen, men man forventer også en reaktion: Maskinen kører! På samme måde med en hjemmeside. Er de forskellige funktioner og knapper logisk placeret i forhold til deres formål, og opfylder de deres tiltænkte funktion? Tænk derfor brugeroplevelsen ind i dit design af hjemmeside. Eksempel: I stedet for at strø "KLIK HER"-knapper ud over siden, kan man navngive knapperne så de afspejler deres funktion, som her: "LÆS HER OM VORES NYESTE BRANDS!"
Tilbage til indhold